| Førskole i DanmarkDe fleste kender det engelske ord preschool (førskole) fra rigtig mange lande, men i Danmark har vi aldrig rigtig taget det til os, idet vi har været af den opfattelse, at børn skal have lov at være børn, og at den frie leg skal være i fokus.Men hvorfor kan bogstaver og ord ikke være en del af legen ? Og hvad mon børnene selv tænker om dette?Det svenske fjernsynskoncept Hr. Skæg, som henvender sig til børn før skolealderen, taler sin egen sag, idet børnene har taget Hr. Skæg og hans leg med ord og bogstaver så meget til sig, at hans seertal ligger som et af de mest sete børneprogrammer på Ramasjang.(Gallup)I Danmark har man erkendt, at man faktisk med fordel kan gå i gang med indlæringen noget tidligere og hvor ord og bogstaver før kun var forbeholdt 1. klasse, er det nu indført at alle skoler allerede starter med dette nede i børnehaveklassen, som er blevet gjort obligatorisk siden 2009.
I 2004 blev det en del af de pædagogiske lærerplaner i børnehaver at introducere børnene for bogstaverne og alfabetet. Og de seneste år er sproglig opmærksomhed også blevet et varmt emne i børnehaverne. Så jo vi er da en smule på rette vej. |
 |
 |
Forbyggende læsning Den amerikanske læseforsker Dolores Durkin fandt i 1966 ved en længerevarende undersøgelse ud af, at børn der starter før skole med at læse udvikler bedre læsefærdigheder senere i skolelivet. Dette understøttes af den undersøgelse, der for nylig er blevet lavet ved Ojaby i Sverige. Her fandt man at ud af, at ved en undersøgelse af 187 førskolebørn havde ingen af dem brug for specialundervisning, da de kom i skole. Normalt henvises 15 % af skolebørn i Sverige til specialundervisning. Herhjemme i Dk er flere forskere heriblandt den førende indenfor området Carsten Elbro også kommet frem til, at man kan forebygge dysleksi også kaldet ordblindhed allerede ved førskolealderen. Men hvad gør, at tidlig indsats kan have sådan en gavnlig effekt Hjernen udvikler sig gennem stimulation Hjerneforskere har forsket i, hvordan hjernen udvikler sig fra fødslen og frem. Menneskebarnets hjerne er ufærdig ved fødslen og udvikles i de kommende år gennem stimulation. Er et lille barns hjerne blevet stimuleret, vil en hjerneskanning vise et billede af et fintmasket stisystem: Der er åbnet op for en masse forbindelser i hjernen. Disse tidlige forbindelser danner grundlaget for at lære spontant og ubesværet. Ved fortsat stimulering vil dette fintmaskede stisystem blive styrket hen over årene, og en hjerneskanning af en voksen vil vise et billede af færre, men tydeligere og bredere forbindelser: Det er de hjerneforbindelser, der er blevet yderligere styrket, mens de forbindelser, der ikke har været i brug, er faldet bort. ‘Use it or lose it’, som neurologer ynder at sige.Billedligt talt har hjernens forbindelser udviklet sig fra småstier til motorveje. |
|
Jo tidligere, des nemmere er det Jo senere stimuleringen sker, des sværere har hjernen ved at etablere forbindelserne, og jo sværere har man ved at lære nyt. Flere forskere, herunder læseforsker Caroline Liberg, mener at en tidlig læsestart er en fordel. “Nogle børn møder skriftsproget i meget tidlig alder. For andre sker det ikke før de begynder i daginstitution eller skole. (..) Denne tidlige socialisering til at blive et læsende og skrivende individ er med andre ord kulturspecifik. Børn der indgår i sådanne skriftsproglige sammenhænge allerede fra meget tidlig alder, får med andre ord en betydelig længere ‘opstartfase’. De får også mulighed for selv at prøve at læse og skrive i deres eget tempo. Inden for forskningsområdet ‘early literacy’ (det at kunne læse og skrive i en tidlig alder) lægger man i dag meget stærk vægt på betydningen af denne form for tidlig og ‘blød’ start. Den støtter og styrker børnenes videre læse- og skriveudvikling. “Er skolen rustet til førskolelæsere? De fleste forældres spørgsmål omkring førskole er: Kan det ikke være forkert, at lære børn at læse og skrive inden de begynder i skole? Dette besvarer Caroline Liberg med disse ord: Forkert for hvem? Modspørgsmålet kan have to svar: Det er forkert over for den kommende lærer, eller :det er forkert for barnet. Med “forkert” plejer spørgeren at mene den omstændighed, at man ved at lære førskolebarnet at læse og skrive vanskeliggør skolens arbejde. Det man skal lære i skolen er allerede klaret I hjemmet eller daginstitutionen. Tidligere var det et problem af den simple grund at lærerne ikke var uddannet til at tage hånd om børn der allerede I 1.klasse kunne læse og skrive. Søderbergh (1986) diskuterer det tabu som eksisterede tidligere mod at lære førskolebørnene denne kunst. Men tiderne skifter, og I dag ser situationen anderledes ud. De fleste lærere er rustet til at tage imod børn i forskellige udviklingsfaser. Udviklingen af den effektive læsen og skriven har i princippet intet slutpunkt. Det betyder, at der altid vil være noget man kan beskæftige skolebørn med, uanset hvor langt de er nået i deres udvikling. Dermed er svaret på spørgsmålet nej. Skolen skal tilpasse sig barnet, uanset hvor barnet befinder sig i sin udvikling. Det er dens pligt. |
 |
 |
Førskole i børnehaver. Hos lærerinden vil fokus være legen med bogstaver, ord og sætninger. Vi kigger både på bogstavenes lyde, men arbejder også ud fra ord og deres genkendelighed på alle mulige tænkelige måder. Kun fantasien sætter grænser….. Der vil være holddeling på max. 5 børn ad gangen, således at der er fokus på det enkelte barn, men samtidig også med øje for, at læring ofte er sjovest sammen med andre. Har man spørgsmål til undervisningen hos Lærerinden.dk er man velkommen til at ringe eller maile. |